Vil du tage fine produktbilleder til webshoppen? Eller finde en let måde at fritlægge dit profilbillede?

Så er her app’en du har ventet på! 

PhotoRoom BG kan findes i App store og hos MarketingMe.dk er vi vilde med app’en.

På få sekunder kan du tage billeder af dine produkter og fritskrabe dem. Har du nogensinde siddet med Photoshop og brugt lasso værktøjet til at fritskrabe et element fra dets baggrund? Det er vildt tidskrævende og kræver koncentration! Men den nye PhotoRoom BG app kan du fjerne baggrunden på mindre end 5 sekunder. Derudover kommer den gratis version af app’en med et hav af muligheder for nye baggrunde, eller du kan bruge elementet rent som en png fil.

Så let var det:

Vi testede app’en ved at tage nogle af Cecilies datters gamle sko, lagde dem på gulvet og tog et billede af dem.

Så uploadede vi dem i app’en og ved hjælp af AI tog det app’en mindre end 5 sekunder at finde ud af at det var skoene vi ville have fritskrabet og fjernede derefter baggrunden. Men det fede var, at det bibeholdte skoens skygger! Det er ellers det der er svært når man selv fritskraber i Photoshop. Dog gjorde app’en skyggerne lidt mørkere, nok for at man ikke kan se teksturen gennem skyggen.

Derefter kan man vælge mellem mange forskellige baggrunde lige fra græs, mursten, natur, eller til en helfarve. Det er også muligt at bruge den originale baggrund med give den effekter.

Hvis man gerne vil have en større palette af baggrunde, kan man tilkøbe sig PRO versionen og få det fulde udvalg. Det koster 79 kr./mdr. Vi synes dog at den gratis version har et rigtig fint udvalg af muligheder, men man må jo indrømme, at selv med PRO versionen er der mange penge at spare i forhold til en grafiker eller en fotograf der skal fritskrabe billederne for en.

Vi forsøgte også med et billede af Cecilie med hår der flyver i vinden, etc. og det klarede den fuldstændig uden problemer.

Så skal man bruge et billede af sig selv til en portfolio side eller til sit CV, er det her en virkelig let måde at få det pænt.

Alle i teamet hos MarketingMe.dk er glade for app’en og vil virkelig anbefale den. Prøv den og smid gerne en kommentar om hvad du synes om den og hvad du brugte den til.