Markedsføringsloven

Vi oplever ofte, at der er visse overtrædelser af markedsføringsloven, der går igen hos virksomheder. Disse overtrædelser skyldes som regel manglende viden om lovgivningen. Vi har derfor udtaget nogle eksempler på regler, som vi ofte bevidner erhvervsdrivende ikke har kendskab til.

Lovgivningen kan ofte være svær at forstå, da det ikke altid vides til hvilken grad en regel skal fortolkes. Derudover bliver markedsføringsloven løbende opdateret, hvilket kan gøre det svært at følge med. De løbende ændringer og opdateringer skyldes den udviklende digitalisering af generel markedsføring, hvilket skaber nye behov for definitioner og retninglinjer. Læs derfor forbrugerombudsmandens vejledninger og vejledninger fra juridiske institutter, da de demonstrerer lovgivningen med case-eksempler, der gør det mere forståeligt.

#1 Gratis med forbehold

Der er visse forbehold for hvornår du må betegne noget som værende ”gratis”, ”vederlagsfrit” eller ”uden betaling”. Det anses som værende vildledende handelspraksis hvis:

”Et produkt omtales som »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.”

– Markedsføringsloven Bilag 1, pkt. 20

Dette indebærer ifølge forbrugsombudsmanden også, at man ikke må reklamere med, at en ydelse eller et produkt er gratis, hvis modtagelsen af produktet indebærer, at modtageren tilmelder sig dit nyhedsbrev. Dette skyldes, at data i dag anses for at være værdifuldt ifølge EU-kommissionen. Det vil sige, at idet en modtager afgiver sin e-mailadresse med tilladelsen om, at du kan sende reklamer til dem, så har du opnået en værdi for dit produkt, og produktet anses derfor ikke længere som værende gratis ifølge lovgivningen.

Derfor er det en god idé at gøre op med dig selv, hvor vidt en ydelse eller et produkt er gratis ifølge lovgivningen, før du reklamere med det.

#2 Ingen forhåndsafkrydsning

Mange hjemmesider med brugerdatabase, har indført muligheden for at tilbyde brugeren at blive tilmeldt sig til deres nyhedsbrev i brugerregistreringsprocessen. Dette er også helt lovligt, hvis det fremgår, at tilmeldelsen er et tilvalg. Det vil sige, at der ikke må være nogen forhåndsafkrydsning ved accepten af en nyhedsbrevstilmelding i en brugerregistreringsformular, da brugeren derfor bliver tvunget til at fjerne afkrydsningen, for at undgå at blive tilmeldt til nyhedsbreve, og dermed er nyhedsbrevstilmeldingen ikke længere et tilvalg, men noget man kan fravælge.

#3 Ingen direkte kontakt uden tilladelse

Private beskeder via sociale medier er ifølge forbrugerombudsmanden omfattet af definition på elektronisk post og derved reglerne omkring spam.

”En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.”

Markedsføringsloven kap. 3, § 10

Du må derfor som erhvervsdrivende ikke tage kontakt til en bruger via den private indbakke på mediet, medmindre du har fået samtykke fra brugeren. Dette betyder, at du f.eks. ikke må tage personlig kontakt til en vinder af en konkurrence på Facebook, medmindre du har deres accept om dette. I dette tilfælde bør du i stedet bede vedkommende om at tage privat kontakt til dig via din offentlige kanal.

 DEL DET

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.