Går du med tanker om at afholde en Facebook-konkurrence? Så kommer her lidt tips og ideer til hvordan din konkurrence på Facebook kan blive en succes.

Konkurrencer på Facebook er en god måde at teste sit produkts eller services popularitet af på. Det er også en måde at komme i kontakt med dine potentielle kunder på. Konkurrencer er også en gulerod for dine brugere for at blive ved at følge dig og man kan få dem til engagere sig i dit brand.

#1 MÅLSÆTNING OG UDFORMNING

Før du går i gang skal du sætte dig et mål. Du skal tænke over disse målsætninger, da det skal være med til at bestemme type af konkurrence du skal afholde. Så hvad vil du gerne opnå med konkurrencen? Kunne det være:

Flere følgere på din Facebook-side?

Kræv at deltagerne LIKER din side for at være med.

Flere følgere til din nyhedsmail?

Brug 3. parts plugin til at indsamle emailadresser direkte fra Facebook-konkurrencen.

Flere besøgende til din hjemmeside?

Bed f.eks. deltagerne om at linke til det produkt de ønsker at vinde.

Afstemning?

F.eks. “Hvilke produkter skal vi indkøbe til vores sortiment?”, “Hvilken menu ville du vælge?” eller “Hvilket logo er bedst?”

Brand awareness?

Bed folk om at LIKE din side, så du ved de kan nås senere hen.

Brugergenereret materiale?

Bed deltagerne om at tage et billede eller en selfie med dit logo eller produkt.

Eller noget helt 5.?

#2 KONKURRENCEREGLER

Facebook har nogle meget klare regler for hvad man må og ikke må under en konkurrence. Her kan du se de vigtigste:

Husk ALTID at tydeliggør at Facebook ikke har noget med konkurrencen at gøre. Teksten kan f.eks. se således ud: Konkurrencen er på ingen måde administreret, støttet eller sponsoreret af Facebook. 

#3 TIPS

  • Husk at skrive hvornår konkurrencen stopper og hvordan vinderen vil blive kontaktet/offentliggjort.
  • Udnyt at folk er engageret i konkurrencen og at de får notifikationer hver gang du skriver noget som virksomhed i kommentarfeltet. Derved kan du kommunikere med deltagerne og evt. smide en god deal, promovere for et 3. produkt, eller give alle deltagerne en rabatkupon.
  • Hvis du gerne vil “booste” dit konkurrenceopslag skal du yderligere huske at følge Facebooks retningslinje om brug af deres navn i annoncering. Du må f.eks. ikke skrive Facebook med lille forbogstav.

#4 PRÆMIEN

Sørg for at din præmie er relevant for din virksomhed. Du vil gerne have at dine Facebook-følgere og konkurrencedeltagerne rent faktisk er potentielle kunder. Er du en skoforretning og udlove en iPad vil du få alt for mange ligegyldige deltagere og følgere. Er du restauratør, så udlov et måltid, er du coach, så udlov en gratis coaching session – You get the point.

#5 TRÆK EN VINDER

Når du så skal trække en vinder, er der flere sider du kan benytte. Bl.a. kan man bruge Social Punchs BETA side. Ulempen er at man ikke kan segmentere således at man er sikker på at vinderen har LIKED ens side. Men så kan man altid lige selv tjekke om vedkommende synes godt om ens side.

 DEL DET

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne side bruger Aksimet til at reducere spam. Læs her om hvordan dine kommentardata behandles.