Har du lyst til at komme i praktik i et uformelt miljø med høj intensitet og masser af humor? Så er et praktikforløb hos MarketingMe.dk måske noget for dig.

Vi søger en praktikant med grafiske egenskaber, der har lyst til at arbejde med online marketingkampagner, hjemmesidedesign og printmateriale.

Hos os får du mulighed for at være med i designprocessen, når vi laver hjemmesider. Du får ligeledes mulighed for at designe plakater, foldere og online materiale til vores kunder. Vi forventer derfor, at du kan arbejde selvstændig, men vi elsker at lære fra os, så hvis du gerne vil arbejde i en bestemt retning og få mere viden og erfaring inden for et bestemt område, så hjælper vi alt det, vi kan.

Vi er et lille bureau på tre personer. Vi har mange forskellige kunder og mange faste kunder, der vokser i takt med at vi laver arbejde for dem. Så opgaverne bliver større og større, og vi har brug for flere hænder. Så hvem ved, måske er du vores kommende kollega efter endt praktikforløb.

Vi forestiller os at du måske er under uddannelse som multimediedesigner, grafisk designer, webdesigner eller noget helt fjerde. Du skal kunne arbejde i Adobe Photoshop og have kendskab til WordPress. Derudover vil det være en fordel, hvis du også har erfaringer indenfor Adobe Illustrator og InDesign, men dette er ikke et krav. Du skal have egen computer og egne Adobe-programmer.

Vi har kontor i Espergærde Centret, men der vil være mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, hvis arbejdet tillader det. Vi tilbyder plads på et hyggeligt kontor med nogle glade kollegaer. Kontoret er beliggenede centralt i Espergærde, og vi ligger lige op ad Espergærde Station.

Send os en kort ansøgning og et CV inden 1. juli til info@marketingme.dk. Samtaler afholdes løbende.

Logo MarketingMe.dk
Vi søger